Stine Rex

Efter en dag i mine løbesko plejer jeg også at tage natten med. Når jeg først har bundet mine snørebånd, løsner jeg dem nemlig ikke, før der er gået mindst 24 timer. I hvert fald ikke, når jeg stiller op til internationale mesterskaber i ultraløb. Her løber jeg om kap med verdens bedste. Og de fleste af dem løber jeg fra. Senest har jeg slået verdensrekorden i 1000 km. mens jeg løb rundt og rundt og rundt om en sø i Aabybro næsten en hel uge. I know - det virker lidt tosset. Men jeg samlede 1.8 mio. kroner ind til et godt formål - nemlig Gestus Nord og deres fantastiske arbejde.
Stine Rex

Jeg er 46, mor til tvillinger og til dagligt arbejder jeg som Fitnesschef på Skansen i Nørresundby. Jeg har altid et nyt mål at jagte. Derfor er jeg også altid i gang med at træne til det næste løb, mens jeg forsøger at bevare mindst 1 ben på jorden ad gangen. Jeg løber bedst på chokolade og bananer, og mit hemmelige våben er min mand, Dan. Han er med ved alle løb og er motivator på hver eneste meter. Følg med her, og se, hvor langt vi kan nå.
Resultater
Se flere resultater
Følg mit løbeeventyr
Book mig til et foredrag
Jeg er begyndt at holde en masse foredrag!
Det giver mig en masse glæde når jeg er ude og holde foredrag. Jeg fortæller om min motivation. Hvordan du kan skabe din egen motivation. Hvordan man bliver ved, holder ud og skaber resultater. Og hvordan man får træning ind i en presset hverdag. Jeg kan se gnisten i øjnene, når jeg fortæller om mine hårde og vilde ultraløb. Mentalt snøres løbeskoene, og de kan ikke vente med at komme ud i den friske luft. De giver sindssygt meget motivation, bekræftelse i mit arbejde og glæde i min hverdag!
Her er nogle af de foredrag jeg har været ude og holde
- Siemens Gemesa i Fårup Sommerland
- Dansk Industri Aalborgs årsmøde
- BusinessAalborg
Vær hurtigløber og book mig til et foredrag nu







